Skandinavisk Zen Center

Almindeligt Sind er Vejen

Mumonkan, sag 19. 
Nansen’s “Almindeligt Sind er Vejen”

Koan
Joshu spurgte Nansen, “Hvad er Vejen?” “Dit Almindelige Sind er Vejen,” svarede Nansen. “Skal jeg søge efter den?” spurgte Joshu. “Hvis du søger efter den, vil du skilles fra den,” svarede Nansen. “Hvordan kan jeg kende vejen, hvis jeg ikke søger efter den?” insisterede Joshu. Nansen sagde, “Vejen har ikke noget at gøre med at vide eller ikke vide. Viden er illusion; ikke at vide er forvirring. Når du uden tvivl, for alvor har nået den sande Vej, vil du se at den er umådelig og grænseløs som det ydre rum. Hvordan kan man tale om den på et niveau, hvor der er rigtigt og forkert?” Ved disse ord opnåede Joshu en pludselig erkendelse.

Mumon’s Kommentar
Nansen opløstes og smeltede væk under Joshu’s spørgsmål, og kunne ikke give en plausible forklaring. Selv om Joshu opnåede en erkendelse må han fordybe sig i det tredive år endnu, før han fuldt kan forstå det.

Mumon’s vers
Forårs blomster, efterårets måne;
Sommerbrise, vintersne.
Hvis ubrugelige ting ikke forvirrer dit sind,
Har du dit livs bedste dage.



Nå; den ottende april igen – een til Buddhas fødselsdag.
Tillykke med fødselsdagen, Buddha. Tillykke med fødselsdagen til os alle.

Joshu; - dette er selvfølgelig den Joshu, der senere sagde “MU”, som siden har forvirret os i en uendelighed. 
Joshu og Nansen levede omkring år 800. 

Nansen har du sikkert også hørt historier om. Det var ham som skar en kat over – i det mindste officielt. Om han virkelig gjorde det er en anden historie.

Der er en Nansensgade i København, men du behøver ikke at tage på pilgrimsfærd dertil. Det er en anden Nansen.

På det tidspunkt, hvor denne historie finder sted, har Joshu allerede haft andre oplevelser. Faktisk havde han sin første kensho da han var 17 år gammel. Ved den lejlighed udbrød han: “pludselig var jeg ruineret og hjemløs” – lyder negativt, ikke?.
Når vi har oplevelser som denne, tror vi at vi modtager noget, men i virkeligheden bliver ting taget fra os.

Jeg håber I kan forstå mit engelsk (foredraget var givet i USA). 
En til fremmed; endnu en accent. (latter) (henviser til at Eido Roshi er Japansk).
I folkeskolen – jeg vil ikke sige hadede, men brød mig ikke særligt om min engelsklærer. Så i stedet for at gå i skole de dage vi havde engelsk, tog jeg ud i skoven. Så jeg havde en dårlig begyndelse.
Det blev faktisk endnu værre. Jeg nød at være i skoven så meget at jeg tænkte: “åh, jeg ka lige så godt pjække et par dage til”, men på den anden side haved jeg min første virkelige oplevelse af liv og død derude i skoven. 
Jeg siger ikke “forståelse” af liv og død, eller “overvinden” af det, men sand seen. 
Åbenbart er vi mere følsomme som børn. 
Jeg sidder derude og betragter en sommerfugl. Vi nyder hinanden, sommerfuglen og jeg, men selvfølgelig skulle han flyve ind i et edderkoppespind, og bang – øjeblikkeligt ædt, dræbt. 
Så, mit engelsk er dårligt, men måske er jeg her i klosteret i dag, fordi jeg gik i skoven.

Anyway -. Joshu spurgte Nansen: : “Hvad er Vejen”?

Vi messer flere gange om dagen SHU SO MU HEN SEI GAN DO, og den sidste linie betyder: “Hvor uendelig Buddhas Vej end er, lover jeg at følge den”. 
Normalt betragter vi en vej som noget der kan hjælpe os fra her til der; noget som har et begyndelsespunkt og et endepunkt.

Dette, samt den sidste linie af Shu Jo Mu Hen og betragtende de to mandalaer på væggen, fik mig til at tænke på noget som kaldes fraktaler; nogle af jer kender det måske.
Fraktaler -, det som de fleste kender til fraktaler er billeder som disse (viser billeder i en bog om fraktaler) – smukke mønstre, ofte ligesom mønstre vi finder i naturen, såsom et bregneblad. 
Måden fraktaler er beskrevet i en bog var noget lignende dette: “Hvor lang er kystlinien mellem København og Helsingør?” 

Ved nogen af jer, hvor stor afstanden mellem København og Helsingør er? Er det 40 kilometer? 
Så; vi har Helsingør og København. Vi kan komme dertil herfra. Men hvor lang er kystlinien mellem København og Helsingør? Hvis du skulle følge kystlinien, hvor lang tid ville det så tage dig? 
Det er her fraktaler kommer ind i billedet. 

Du betragter en kystlinie – går ind og ud – så det SER UD SOM OM du kan måle den, og at den har en bestemt længde, så du kan stadig nå derop. Det vil tage dig lidt længere tid, men det ser stadig ud som om du kan komme til Helsingør. 

Det pudsige er, at hvis du zoomer ind på kystlinien – forstørrer den ti gange, ser du det samme mønster, men nu på en anden skala, så pludselig ser det ud til at kystlinien er ti gange længere. Nu må du følge meget mindre bugte. 

Du zoomer ind igen. 
Eventuelt går du rundt omkring hvert enkelt sandskorn, så; med andre ord: afstanden mellem København og Helsingør er uendelig – du vil aldrig komme derop!

Det er her fraktalmatematik kommer ind, for en fraktal er en beskrivelse af HVOR kompliceret en kystlinie er. 
Den er stadig uendelig, men nogle kystlinier er mere bugtede end andre, og en fraktal er en beskrivelse af dette. 
Så; vi vil aldrig nogen sinde nå til Helsingør.

På den anden side: hvis du er i Helsingør – enhver lille del er uendelig – du kan aldrig KOMME UD AF Helsingør (latter). 

Hvad er Vejen? 
“Dit normale sind er vejen” svarede Nansen. 

Dette “normale sind” er selvfølgelig to totalt forskellige ting. 
Dette citat er fra Eno, den sjette patriark. 

For resten; denne bog, Diamant Sutraen og Hui Nengs Sutra, fik jeg af Eido Roshi sidste gang jeg prøvede at give et Dharma foredrag (latter) og på første side skrev Eido Roshi:

Til Denko. 
1980 klap i
1991 tal mere

Mit ordinationsnavn, Mokudo, betyder “Stilhedens Vej”, men Eido Roshi sagde at jeg fik det navn fordi jeg snakkede for meget, så i virkeligheden betyder det “klap i”. 

Nå men – Eno: “Lærde tilhørere. Oplysningens visdom bor i os alle. 
Det er på grund af de vrangforestillinger, hvorunder vores sind arbejder, at vi ikke selv har kunnet erkende dette, og bliver nødt til at søge råd og vejledning fra oplyste personer, før vi kan erkende vores sinds essens. 
Du skal vide at med hensyn til Buddha-natur er der ikke nogen forskel mellem den oplyste mand og den uvidende mand. Forskellen er, at den ene virkeliggør det, medens den anden er uvidende derom.”

Så, en måde at betragte normalt sind på er: der er tilsyneladende to forskellige sind. Men det er blot fordi vi ikke klart har set vores sind, at vi tror at der er en forskel mellem os og såkaldte oplyste mennesker – en forskel mellem vores “normale” sind og det “normale” sind, som Nansen taler om.

Rinzai Roku: mesteren talte til de forsamlede: “I som følger vejen: med hensyn til Buddha dharma er ingen anstrengelse nødvendig. Du behøver blot at være ordinær, uden noget at stræbe efter. Skide, pisse, tage tøj på, spise mad og lægge dig ned, når du er træt. 
Idioter griner af mig, men den vise mand forstår.”

Så, hvad er almindeligt sind? “Skal jeg prøve at søge efter det?” spurgte Joshu. 
“Hvis du søger efter det, adskiller du dig fra det.” svarede Nansen. 

Dette er er meget lig ordsproget: en kniv kan ikke skære sig selv, øjnene kan ikke se sig selv.
Hvis du søger efter det, vil du adskille dig fra det.
Det er som øjne, der prøver at se sig selv.

Lige nu; hvordan ved du at du har øjne?
Vi ved det, ikke?
Så, hvem går rundt og leder efter sine egne øjne? 

“Hvordan kan jeg kende vejen, hvis jeg ikke søger efter den?” Hvordan ved du at du har øjne? 
Nansen sagde: “Vejen har ikke noget at gøre med at vide eller ikke vide. Viden er illusion; ikke at vide er forvirring.” 

Da jeg for mange år siden først så dette “Almindelige Sind” tænkte jeg: “åh, dette er jo let” og jeg begyndte at ødelægge mit liv. 
Dette kaldes “viden er illusion”. 
Jeg fik ødelagt mit ægteskab. 
Faktisk kom min daværende kone hertil klosteret for 16, 17 år siden, medens hun var gravid med min datter. 
Så fordi “viden er illusion” blev vi skilt efter mindre end to års ægteskab.
Så det er let. Derfor siger Mumon: “tredive års træning endnu”. Måske skulle han have sagt, to hundrede år endnu, tre hundrede år mere. 

Nå men, noget vidunderligt hændte mig for nyligt: Min ekskone ringede mig op og fortalte, at min datter ønskede at lære sin virkelige far at kende. Så jeg snakkede med hende over telefonen, hun sendte mig billeder. 

Så nu er min datter her i klosteret igen; denne gang i min hara, ikke hendes moders.

Denne hændelse startede en mængde processer i mig. 
Måske har I set dette legetøj. Det er et lille bord eller en æske med huller af forskellig form, og du skal prøve at putte forskelligt formede klodser ned i hullerne. 
Det var som om at pludseligt passede klodser ned i nye huller – en ny forståelse af menneskeligheden, mennesker, på grund af dette. 

Så: “Vejen har ikke noget at gøre med at vide eller ikke vide. Viden er illusion; ikke at vide er forvirring. Når du uden tvivl, for alvor har nået den sande Vej, –“ 
Dette: “uden tvivl” – sommetider tror vi at vi er uden tvivl, og vi bliver arrogante. 
Tvivl er ofte drilagtig – svært at vide når vi ikke har mere tvivl, da tvivl gemmer sig bag vores illusioner. 

Jeg tror at det der vil fortælle os er: “du vil se at den er umådelig og grænseløs som det ydre rum”. 
Så hvis umådelighed og grænseløshed ikke er tilstede, selv om du ikke har mere tvivl, har du måske stadig tvivl.
Umådelig og grænseløs, fredfyldt og stille. 

“Hvordan kan man tale om den på et niveau, hvor der er rigtigt og forkert?” Ved disse ord opnåede Joshu en pludselig erkendelse.

En erkendelse af at: “Du kan ikke komme dertil herfra! Du kan aldrig komme til Helsingør, OG du kan aldrig forlade Helsingør.”

6 SEPTEMBER 2006 Posted by Denko |