Almindeligt Sind er Vejen
Mumonkan, sag 19.
Nansen’s “Almindeligt Sind er Vejen”
Koan
Joshu spurgte Nansen, “Hvad er Vejen?”
“Dit
Almindelige Sind er Vejen,” svarede Nansen. “Skal
jeg
søge efter den?” spurgte Joshu. “Hvis du
søger efter den, vil du skilles fra den,” svarede
Nansen. “Hvordan kan jeg kende vejen, hvis jeg ikke
søger efter den?” insisterede Joshu. Nansen sagde,
“Vejen har ikke noget at gøre med at vide eller
ikke
vide. Viden er illusion; ikke at vide er forvirring. Når du
uden tvivl, for alvor har nået den sande Vej, vil du se at
den er umådelig og grænseløs som det
ydre rum.
Hvordan kan man tale om den på et niveau, hvor der er rigtigt
og forkert?” Ved disse ord opnåede Joshu en
pludselig
erkendelse.
Mumon’s Kommentar
Nansen opløstes og smeltede væk under
Joshu’s
spørgsmål, og kunne ikke give en plausible
forklaring.
Selv om Joshu opnåede en erkendelse må han fordybe
sig
i det tredive år endnu, før han fuldt kan
forstå
det.
Mumon’s vers
Forårs blomster, efterårets måne;
Sommerbrise, vintersne.
Hvis ubrugelige ting ikke forvirrer dit sind,
Har du dit livs bedste dage.
Nå; den ottende april igen – een til Buddhas
fødselsdag.
Tillykke med fødselsdagen, Buddha. Tillykke med
fødselsdagen til os alle.
Joshu; - dette er selvfølgelig den Joshu, der senere sagde
“MU”, som siden har forvirret os i en
uendelighed.
Joshu og Nansen levede omkring år 800.
Nansen har du sikkert også hørt historier om. Det
var
ham som skar en kat over – i det mindste officielt. Om han
virkelig gjorde det er en anden historie.
Der er en Nansensgade i København, men du behøver
ikke at tage på pilgrimsfærd dertil. Det er en
anden
Nansen.
På det tidspunkt, hvor denne historie finder sted, har Joshu
allerede haft andre oplevelser. Faktisk havde han sin første
kensho da han var 17 år gammel. Ved den lejlighed
udbrød han: “pludselig var jeg ruineret og
hjemløs” – lyder negativt, ikke?.
Når vi har oplevelser som denne, tror vi at vi modtager
noget, men i virkeligheden bliver ting taget fra os.
Jeg håber I kan forstå mit engelsk (foredraget var
givet i USA).
En til fremmed; endnu en accent. (latter) (henviser til at Eido
Roshi er Japansk).
I folkeskolen – jeg vil ikke sige hadede, men brød
mig
ikke særligt om min engelsklærer. Så i
stedet for
at gå i skole de dage vi havde engelsk, tog jeg ud i skoven.
Så jeg havde en dårlig begyndelse.
Det blev faktisk endnu værre. Jeg nød at
være i
skoven så meget at jeg tænkte:
“åh, jeg ka
lige så godt pjække et par dage til”, men
på den anden side haved jeg min første virkelige
oplevelse af liv og død derude i skoven.
Jeg siger ikke “forståelse” af liv og
død,
eller “overvinden” af det, men sand seen.
Åbenbart er vi mere følsomme som
børn.
Jeg sidder derude og betragter en sommerfugl. Vi nyder hinanden,
sommerfuglen og jeg, men selvfølgelig skulle han flyve ind i
et edderkoppespind, og bang – øjeblikkeligt
ædt,
dræbt.
Så, mit engelsk er dårligt, men måske er
jeg her
i klosteret i dag, fordi jeg gik i skoven.
Anyway -. Joshu spurgte Nansen: : “Hvad er
Vejen”?
Vi messer flere gange om dagen SHU SO MU HEN SEI GAN DO, og den
sidste linie betyder: “Hvor uendelig Buddhas Vej end er,
lover jeg at følge den”.
Normalt betragter vi en vej som noget der kan hjælpe os fra
her til der; noget som har et begyndelsespunkt og et
endepunkt.
Dette, samt den sidste linie af Shu Jo Mu Hen og betragtende de to
mandalaer på væggen, fik mig til at tænke
på noget som kaldes fraktaler; nogle af jer kender det
måske.
Fraktaler -, det som de fleste kender til fraktaler er billeder som
disse (viser billeder i en bog om fraktaler) – smukke
mønstre, ofte ligesom mønstre vi finder i
naturen,
såsom et bregneblad.
Måden fraktaler er beskrevet i en bog var noget lignende
dette: “Hvor lang er kystlinien mellem København
og
Helsingør?”
Ved nogen af jer, hvor stor afstanden mellem København og
Helsingør er? Er det 40 kilometer?
Så; vi har Helsingør og København. Vi
kan komme
dertil herfra. Men hvor lang er kystlinien mellem København
og Helsingør? Hvis du skulle følge kystlinien,
hvor
lang tid ville det så tage dig?
Det er her fraktaler kommer ind i billedet.
Du betragter en kystlinie – går ind og ud
–
så det SER UD SOM OM du kan måle den, og at den har
en
bestemt længde, så du kan stadig nå
derop. Det
vil tage dig lidt længere tid, men det ser stadig ud som om
du kan komme til Helsingør.
Det pudsige er, at hvis du zoomer ind på kystlinien
–
forstørrer den ti gange, ser du det samme
mønster,
men nu på en anden skala, så pludselig ser det ud
til
at kystlinien er ti gange længere. Nu må du
følge meget mindre bugte.
Du zoomer ind igen.
Eventuelt går du rundt omkring hvert enkelt sandskorn,
så; med andre ord: afstanden mellem København og
Helsingør er uendelig – du vil aldrig komme
derop!
Det er her fraktalmatematik kommer ind, for en fraktal er en
beskrivelse af HVOR kompliceret en kystlinie er.
Den er stadig uendelig, men nogle kystlinier er mere bugtede end
andre, og en fraktal er en beskrivelse af dette.
Så; vi vil aldrig nogen sinde nå til
Helsingør.
På den anden side: hvis du er i Helsingør
–
enhver lille del er uendelig – du kan aldrig KOMME UD AF
Helsingør (latter).
Hvad er Vejen?
“Dit normale sind er vejen” svarede
Nansen.
Dette “normale sind” er selvfølgelig to
totalt
forskellige ting.
Dette citat er fra Eno, den sjette patriark.
For resten; denne bog, Diamant Sutraen og Hui Nengs Sutra, fik jeg
af Eido Roshi sidste gang jeg prøvede at give et Dharma
foredrag (latter) og på første side skrev Eido
Roshi:
Til Denko.
1980 klap i
1991 tal mere
Mit ordinationsnavn, Mokudo, betyder “Stilhedens
Vej”,
men Eido Roshi sagde at jeg fik det navn fordi jeg snakkede for
meget, så i virkeligheden betyder det “klap
i”.
Nå men – Eno: “Lærde
tilhørere.
Oplysningens visdom bor i os alle.
Det er på grund af de vrangforestillinger, hvorunder vores
sind arbejder, at vi ikke selv har kunnet erkende dette, og bliver
nødt til at søge råd og vejledning fra
oplyste
personer, før vi kan erkende vores sinds essens.
Du skal vide at med hensyn til Buddha-natur er der ikke nogen
forskel mellem den oplyste mand og den uvidende mand. Forskellen
er, at den ene virkeliggør det, medens den anden er uvidende
derom.”
Så, en måde at betragte normalt sind på
er: der
er tilsyneladende to forskellige sind. Men det er blot fordi vi
ikke klart har set vores sind, at vi tror at der er en forskel
mellem os og såkaldte oplyste mennesker – en
forskel
mellem vores “normale” sind og det
“normale” sind, som Nansen taler om.
Rinzai Roku: mesteren talte til de forsamlede: “I som
følger vejen: med hensyn til Buddha dharma er ingen
anstrengelse nødvendig. Du behøver blot at
være
ordinær, uden noget at stræbe efter. Skide, pisse,
tage
tøj på, spise mad og lægge dig ned,
når du
er træt.
Idioter griner af mig, men den vise mand
forstår.”
Så, hvad er almindeligt sind? “Skal jeg
prøve at
søge efter det?” spurgte Joshu.
“Hvis du søger efter det, adskiller du dig fra
det.” svarede Nansen.
Dette er er meget lig ordsproget: en kniv kan ikke skære sig
selv, øjnene kan ikke se sig selv.
Hvis du søger efter det, vil du adskille dig fra det.
Det er som øjne, der prøver at se sig selv.
Lige nu; hvordan ved du at du har øjne?
Vi ved det, ikke?
Så, hvem går rundt og leder efter sine egne
øjne?
“Hvordan kan jeg kende vejen, hvis jeg ikke søger
efter den?” Hvordan ved du at du har
øjne?
Nansen sagde: “Vejen har ikke noget at gøre med at
vide eller ikke vide. Viden er illusion; ikke at vide er
forvirring.”
Da jeg for mange år siden først så dette
“Almindelige Sind” tænkte jeg:
“åh,
dette er jo let” og jeg begyndte at
ødelægge mit
liv.
Dette kaldes “viden er illusion”.
Jeg fik ødelagt mit ægteskab.
Faktisk kom min daværende kone hertil klosteret for 16, 17
år siden, medens hun var gravid med min datter.
Så fordi “viden er illusion” blev vi
skilt efter
mindre end to års ægteskab.
Så det er let. Derfor siger Mumon: “tredive
års
træning endnu”. Måske skulle han have
sagt, to
hundrede år endnu, tre hundrede år mere.
Nå men, noget vidunderligt hændte mig for nyligt:
Min
ekskone ringede mig op og fortalte, at min datter ønskede at
lære sin virkelige far at kende. Så jeg snakkede
med
hende over telefonen, hun sendte mig billeder.
Så nu er min datter her i klosteret igen; denne gang i min
hara, ikke hendes moders.
Denne hændelse startede en mængde processer i
mig.
Måske har I set dette legetøj. Det er et lille
bord
eller en æske med huller af forskellig form, og du skal
prøve at putte forskelligt formede klodser ned i
hullerne.
Det var som om at pludseligt passede klodser ned i nye huller
– en ny forståelse af menneskeligheden, mennesker,
på grund af dette.
Så: “Vejen har ikke noget at gøre med at
vide
eller ikke vide. Viden er illusion; ikke at vide er forvirring.
Når du uden tvivl, for alvor har nået den sande
Vej,
–“
Dette: “uden tvivl” – sommetider tror vi
at vi er
uden tvivl, og vi bliver arrogante.
Tvivl er ofte drilagtig – svært at vide
når vi
ikke har mere tvivl, da tvivl gemmer sig bag vores
illusioner.
Jeg tror at det der vil fortælle os er: “du vil se
at
den er umådelig og grænseløs som det
ydre
rum”.
Så hvis umådelighed og
grænseløshed ikke
er tilstede, selv om du ikke har mere tvivl, har du måske
stadig tvivl.
Umådelig og grænseløs, fredfyldt og
stille.
“Hvordan kan man tale om den på et niveau, hvor der
er
rigtigt og forkert?” Ved disse ord opnåede Joshu en
pludselig erkendelse.
En erkendelse af at: “Du kan ikke komme dertil herfra! Du kan
aldrig komme til Helsingør, OG du kan aldrig forlade
Helsingør.”
Gamle sider fra Skandinavizk Zen Center kan også findes i