Skandinavisk Zen Center

 . . at være i stand til at sætte sig ned og blot sidde!

Nu har du i hvert fald oplevet en fuld dag af en Rinzai Zen Buddhists liv i et kloster. Underligt ikke? Ja. Lad os se om vi ikke kan skære igennem denne underlighed.

Da dette er Rinzai Zen vil jeg starte med at læse en lille historie fra Rinzai Roku.

En dag da Rinzai vaskede sine fødder efter arbejde, kom en munk der var på pilgrimsfærd, hvis navn var Joshu, forbi. Han spurgte Rinzai, "Hvorfor kom Patriarken fra vest?"

Denne historie kræver lidt forklaring.
Patriarken han spørger om er Bodhidharma, den indiske munk som bragte den Zen Buddhistiske tradition til Kina. Og spørgsmålet, som nogen af jer er bekendt med, "Hvorfor kom Bodhidharma fra vest?" bliver ofte tolket som, "Hvad er essensen af Zen Buddhismens lære? - Hvad var det han bragte med sig?" Så denne munk spørger: "Hvad er essensen af denne Zen Buddhisme som I praktiserer her?"

Rinzai svarede, "Jeg er ved at vaske mine fødder."

Der er ikke noget mysterium. Jeg ved ikke hvorfor i alle er kommet. Der er ikke noget mysterium her i dette kloster.

En Mandag morgen, gik en munk ud i køkkenet og spurgte kokken, "Hvad er Buddhismens essens?" "Pandekager og røræg."

Der er intet mysterium nogen steder.

For at prøve at anskue dette fra et andet perspektiv, er der en anden kort historie. Denne er fra Mumonkan, Den Portløse Port, sag # 7.

En munk spurgte Joshu, "Jeg er netop ankommet i klosteret. Vil du være så venlig at undervise mig."

Ligesom jer.

"Har du spist din risvælling?" spurgte Joshu.

"Ja jeg har," svarede munken.

"Så vask dine madskåle."

Der er ikke noget at undervise. Der er ikke noget mysterium, intet at belære om. Vask dine skåle.

Så nu er alt klart, ikke? Vi kan alle gå hjem? (grinen.) Jeg formoder at der er nogen der har et lille problem endnu, en smule frustration eller usikkerhed. Det er eet problem.

Et andet problem er "Hvis dette er tilfældet, hvorfor så alt dette zazen?" Har jeg ret?

Så, siden nogle af os stadig har spørgsmål eller utilpashed, er lettere forvirret, og siden at alt dette zazen forgår, hvilket tilsyneladende ikke passer ind i denne totalt simple ting, må der jo være noget andet.

Lad os fortsætte med historierne. Et andet tilfælde fra Mumonkan.

Bodhidharma sad med ansigtet mod muren. Eka, den anden patriark, stod i sneen. Efter at have skåret sin arm af, tilbyder han den grædende til Bodhidharma, "Mit sind har endnu ingen fred. Jeg beder dig, Mester, giv mig fred i mit sind!"

Jeg vil gerne udvide denne historie lidt.
Bodhidharma kom til Kina af en eller anden grund, og satte sig med ansigtet mod muren i en grotte. Det er ikke noget problem, han har ret til det. En forvirret kinesisk munk kom, fordi han troede at Bodhidharma havde en eller anden fantastisk hemmelighed med sig. Så han beder Bodhidharma "lær mig venligst din viden." Bodhidharma vender sig om, med ansigtet mod muren igen.

Dette fortsætter i lang tid. Og så en dag begynder det at sne, det bliver virkeligt koldt. Og da sneen når til Eka's knæ, skærer han i desperation sin venstre arm af og præsenterer den til Bodhidharma. Nu kan Bodhidharma se: "Okay, denne fyr mener det alvorligt." Han spørger, "Hvad er det du vil?"

"Mit sind er ikke i ro." "Jeg har ikke fred i mit sind." "Hvad er dette?" "Der er noget der plager mig." Det er derfor vi kommer her i klosteret, formoder jeg. Og dette er hvad der skete med denne fyr.

"Mit sind har endnu ingen fred. Jeg beder dig, Mester, giv mig fred i mit sind!"

"Bring dit sind herhen og jeg vil pacificere det for dig," svarede Bodhidharma.

Det er her zazen kommer ind. Vi ønsker alle fred i sindet. Alt det vi gør her, Zen livet, Zen træning, er for at rense eller pacificere vores sind. Og den vigtigste del af dette er zazen, såkaldt siddende meditation. 

Så hvad er det hersens zazen? Siden dette er nøglen, vil jeg tale lidt mere om det.

I 1971 tog jeg til Japan for at prøve at lære zazen. Jeg tog til Ryutaku-ji hvor Soen Roshi på det tidspunkt var abbed. Efter nogle få dages kamp med disse mærkelige siddestillinger og så videre spurgte jeg ham endelig: "Hvad er dette zazen? Hvordan praktiserer jeg zazen?" Han sagde blot, "Det ved jeg ikke, jeg har ikke fundet ud af det endnu." På det tidspunkt havde han siddet i mere end 35 år. Jeg ved ikke; måske var det blot hans måde at få mig til selv at finde ud af det.

Men zazen er noget der udvikler sig hele tiden, og faktisk: hvis du ønsker at komme nogen steder med din Zen træning, bliver du nødt til at 'sidde' og se hvad der sker, se hvad zazen er i dag. I morgen er det noget andet. Dagen efter er det noget andet; næste år er det noget andet. Det vokser og udvikler sig.

En munk spurgte Zen mesteren, "Jeg er lige ankommet til klosteret, hvad skal jeg gøre?"

Zen mesteren kaldte munkens navn: "Denko?"

"Ja."

"Hvad er dette?"

Hvad er dette?

Så, munken gik og sad i zazen. 

18 år senere kom han tilbage med et svar.

Men for mig er den primære følelse af zazen spørgsmålet, "Hvad er dette?" fordi det bringer mig til lige her og nu.

Jeg har smerter i mine knæ: Hvad er dette?

Hvad er dette? Hvad er dette? Hvad er dette?

Det aktiverer mig, vækker mig op. Zazen synes meget passivt set udefra, men det er en meget aktivt tilstand. Så, 'hvad er dette?' er min nøgle. Hver enkelt af os bliver nødt til at finde vores egen nøgle.

Jeg vil nu med denne nøgle prøve at beskrive hvad der plejer at ske når du dyrker Zen træning: Vi har en person eller et væsen med et spørgsmål: Hvad er dette? Men efter et stykke tid, efter en måned, nogle år, nogle liv, vil disse to ting (væsenet og spørgsmålet) forenes. Så nu har du blot et spørgsmåls-væsen. Derefter, efter et stykke tid, efter nogle timer, efter nogle dage, vil et eller andet vende sig, og spørgsmåls-væsenet er nu også svar-væsenet. Det er dette vi kalder kensho eller opvågnen. Så på sin vis er du blot opvågnet til spørgsmålet 'Hvad er dette?' Så spørgsmålet 'Hvad er dette?' er nu svaret 'Hvad er dette!'. Nu er vi selvfølgelig hinsides logik. Men dette kan beskrive hvad det er vi prøver at opnå med Zen træning. Og hvad er slut resultatet?

Fra Hekigan Roku:

En munk spurgte Hogen, "Mit navn er Etcho. Jeg spørger dig hvad er Buddha?"

Hogen svarede, "Du er Etcho."

Så, for at oversætte dette til vesterlandsk Kristendom: Bob tog til New York City for at få en audiens med Kardinal O'Connor. Bob præsenterede sig selv, "Mit navn er Bob. Fortæl mig venligst, hvad er Frelseren?"

Kardinal O'Connor svarede, "Du er Bob."

Så Bob var frelst. Etcho var frigjort. Har jeg ret? Forstår I?

Som du kan se fra historien om Eka som skar sin venstre arm af, er rigtig pres, rigtig desperation på et eller andet tidspunkt nødvendigt for nå hertil. 

Vi har normalt ikke dette i begyndelsen af Zen træning. Nogle mennesker udvikler det, andre gør det ikke.

Det var en simplificeret beskrivelse af Zen træning. Er der nogle spørgsmål?

Spørgsmål:. Så alt dette er intet?

Svar: Alt dette er intet? Når sandheden skal frem har intet at give dig. Ingen har noget at lære dig. Det jeg føler sker i zazen er at du langsomt fordøjer dit liv, fordøjer dine ideer, din viden, hvilket vi i denne tradition kalder vrangforestillinger. Derved renser du langsomt dit sind og dit hjerte. Så, virkeligt: du vinder intet, du mister blot ideer.

Spørgsmål: Hvad er efter din mening formålet med alle disse ritualer?

Svar: Du kan se på det, på to måder. På den ene side er det en rar adspredelse. På den anden side, er det blot for at forvirre dig. Hvis du kigger på vores messen: I stedet for at sige "Jeg vasker mine fødder," eller "Pandekager og rørte æg," er teksterne en udvidelse som tilsyneladende letter forståelse en smule for almindelige mennesker.

Klokkerne og klaptræerne og alt det der, og den præcision alt her foregår med, jeg finder at dette hjælper os at leve sammen som en gruppe, uden at forstyrre hinanden. Vi behøver ikke tale. Vi behøver ikke at slås over hvornår vi skal op fordi alt er klart defineret på forhånd. Så alle kan leve i deres egen kamp med dette. Det er en side af det. Friskheden, livligheden her finder jeg også er vigtig, det er en del af Rinzai traditionen: livlig, klar og præcis. Lige så frisk og klar som "Jeg vasker mine fødder," eller "Pandekager og rørte æg."

Spørgsmål: Hvorfor bliver Buddha Dharma mere og mere populær i vesten?

Svar: Jeg formoder at der mangler noget i det vi har, eller havde. Kristendommen er mere en tro; der mangler noget virkelig spirituelt. Jeg ved ikke hvorfor, men det er en af grundene. Hvorfor er der Buddhisme i vesten?

Spørgsmål: Var "Hvad er dette?" noget specielt for dig lige med det samme?

Svar: Jeg synes at dette spørgsmål er en universel eller allround koan, så at sige. Hvad er dette? Hvem som helst kan bruge det. Det kan være "Hvad er jeg?" Det kan være spørgsmålet: "Hvad sker der når jeg dør?" Disse er alle sammen dele af "Hvad er dette?". Hvad du end kigger på er del af "Hvad er dette?"

Det holder mig vågen når jeg praktiserer zazen. Det er måske ikke hvad du ønsker i din zazen. Sommetider ønsker du at tage en lur.

Det er et evigt spørgsmål, og på et tidspunkt bliver det selvfølgelig et evigt svar.

Spørgsmål: Efter at have praktiseret zazen i mange år, kommer der et tidspunkt hvor dit sind stopper?

Svar: Det håber jeg ikke. Hvad du vil opdage er at du oftere og oftere så at sige opbruger dine normale tankeprocesser. Så, efter at have praktiseret zazen i et stykke tid, nogle måneder eller år, før eller siden, vil nogle af jer opdage at I blot sidder. Det er ideel sidden, og på sin vis er det slutresultatet af alt dette: at være i stand til at sætte sig ned og blot sidde. En anden måde at se på det er at på dette tidspunkt, er dit sind mere aktivt en nogensinde før. 

Spørgsmål: Jeg finder at mit sind vandrer fordi det er bange for intethed.

Svar: Hvis "intethed" ikke eksisterer så er der ikke noget at være bange for. Hvis "intethed" eksisterer så er det absurd at være bange for, for der er ikke noget du kan gøre ved det. Jeg ved ikke om dette hjalp. Meget ofte er vi bange for noget, men hvis du virkelig tænker over det, er der virkelig ingen grund til at være bange, for vi kan ikke gøre noget ved det, det vil ske alligevel. Så hvorfor bruge vores energi på at være bange.

Frygt er ofte det der blokerer dit fremskridt.

Nirvana betyder tilintetgørelse. Vi prøver at nå til Nirvana, altså tilintetgørelse, men det er kun tilintetgørelse af dumhed, så vær ikke bange.

Spørgsmål: "Tomhed" og "intethed" bliver i vesten opfattet som noget negativt

Svar: Tomhed er hinsides negativ og positiv. Intethed er hinsides positiv og negativ. Som jeg sagde betyder det "tilintetgørelse af dumhed." Når du bliver fri af dine vrangforestillinger er du i tomheden - vidunderligt!, fredfyldt!

Spørgsmål: Hvor vigtigt er læsning (eller studeren) sammenlignet med praktiseren?

Svar: Læsning er vigtig af flere grunde. Det kan give dig nye perspektiver. Ved at læse og praktisere, praktisere og læse, kan du få en ny forståelse af hvad du læser. Men at læse uden at praktisere kan være uklogt, fordi Zen historier er forvirrende, hvis du ikke kommer til et sted som dette kloster og gennemgår træningen. Det er også nemt at få den tanke, at du forstår de mere traditionelle tekster såsom sutra'er efter at have læst dem ti gange. Dette kaldes "viden" hvilket er det samme som dumhed. Så, at praktisere er vigtigt; en god balance imellem disse to bør holdes.

Spørgsmål: Er der noget imellem nu og evighed eller uendelighed?

Svar: Vis mig uendelighed og så vil jeg fortælle dig det. Uendelighed er et begreb. Nu er "Hvad er dette?"

Spørgsmål: Bliver du aldrig frustreret over at skulle svare på spørgsmål som disse?

Svar: Nej, dette er meningen med min tilværelse som munk, at prøve at hjælpe andre til at forstå vejen, at forstå hvad de gør. Hvordan kan det være frustrerende?

Spørgsmål: Men der synes at være en stærk vestlig tendens til at bruge mere tid på ord, end på at praktisere.

Svar: Det er jo jeres problem. I har en mulighed for at praktisere, men jeg bliver ikke frustreret hvis I ikke gør det - I bliver frustrerede hvis I ikke gør det.

Spørgsmål: Ser du Zen som et slutresultat i sig selv, eller er det en proces?

Svar: Det er en proces; hvorfor ønsker du en afslutning? Udryddelse, tilintetgørelse, intethed - hvorfor vil du have en slutning? Vi er her nu og dette er 'det'. Vi er her nu; Du kan ikke falde ud af "her og nu," du kan ikke flygte fra dette "her og nu." "Slutningen", hvis du projicerer denne træning ud i fremtiden (nu filosoferer vi naturligvis) til en anden "nu og her"- det er blot et andet "her og nu," altid identisk, altid anderledes.

Spørgsmål:. En af attraktionerne ved Zen er at det er meget "her og nu," det er meget bunden i "Her er vi," Men nu og da har jeg set i min læsning at det er meningen at vi skal opdage vores "Sande natur" eller "essens" uden for vores legeme.

Svar: Uden for vores legeme?

Spørgsmål: Det er det jeg spørger dig om. Det lyder som fra en anden Verden, som noget udenfor "her og nu" som noget meget mere metafysisk?

Svar: En af grundene til at jeg godt kan lide "Hvad er dette?" er at du har dette at arbejde med og du har det også som slutresultatet. Når du finder din essens eller din sande natur, eller hvad du nu vil kalde det, vil du se at den var der hele tiden, og at det blot var "Hvad er dette?". Så du opnår intet, du opdager ikke noget nyt, du bliver blot af med nogle fjollede ideer. Det lyder som en metafysisk-udenfor-os-selv-ting, men det er nedbrydning af de vrangforestillinger som vi har sat op indeni os selv med vores tankevirksomhed.

Spørgsmål: Du talte om vores illusioner og om nogle af de ideer, som vi kunne prøve, hvad kan de ideer være?

Svar: Ideen om at Buddha tilstand ikke er noget som du har lige nu? Det er lidt kompliceret at sige således fordi vi kan ikke blot droppe denne ide, og det er her hele zazen processen - Zen træningen kommer ind: hvis vi arbejder hårdt, hvis vi praktiserer, vil der på et tidspunkt ske noget. 

Mit syn på Zen Buddhismen er at den er fuldstændig automatisk: måske om fem år, måske om fem billioner år, når vi alle til dette punkt, vi vil alle være såkaldte fuldt oplyste. 

Jeg kan ikke lide ordet "oplyst" Jeg kan bedre lide "opvågnet". Opvågnet til "Hvad er dette?" 

Så det er fuld automatisk, du behøver faktisk ikke at gøre noget, men jo mere du arbejder, jo hurtigere kommer du dertil. 

Du bliver dog nødt til at nå til desperationen på et eller andet tidspunkt, hvor du er parat til at skære din venstre arm af og virkelig udtømme dine tanker, fordi 'Dette' er hinsides tænken. 

Der er mange spørgsmål vores normale tænkeproces ikke kan svare på: "Hvor kommer jeg fra?" "Hvad sker der når jeg dør?" "Hvad er jeg?" "Hvad er Dette?" Derfor bliver vi mere og mere frustrerede, vi bliver mere desperate og på et tidspunkt brænder vores sind op, så at sige. Det er på dette tidspunkt at spørger og spørgsmål forenes og så er det blot et spørgsmål om tid, inden at noget vender rundt, og i stedet for at være et spørgsmål-væsen er du et svar-væsen, og du har så et såkaldt grænseløst sind - barriererne er forsvundet og du ved dette: "Ha ha, jeg var Bob hele tiden!"

Naturligvis var du det.

Spørgsmål: Tror du at det er sværere for en vesterlænding?

Svar: Nej, den anden side af at dette er fuldt automatisk er at det overhovedet slet ikke er svært. Det er blot et spørgsmål om du ønsker det eller ej - om du behøver det eller ej. Hvis du virkelig ønsker det, hvis du virkelig behøver det, så vil det ske. Så, det er mere en individuel ting. Det er lige meget, om du er orientalsk eller vesterlænding.

Spørgsmål: Grunden til at jeg spurgte, er at det lader til at vi vesterlændinge er nødt til at opgive en vis måde at tænke på.

Svar: Du har formentlig en idealistisk ide om hvad japanere tænker. Jeg var virkelig overrasket da jeg tog til Japan. Jeg løb ind i en gruppe unge mennesker der spurgte mig hvorfor jeg var i Japan. Jeg sagde at jeg var der for at studere Zen Buddhisme. "Zen Buddhisme?" sagde de,  "Hvad er det?" De havde aldrig hørt de ord før. Så vi ved mere om Zen end en almindelig japaner.

Spørgsmål: Du taler om at viden er illusion. Hvis jeg ikke havde gået i skole og lært visse ting, ville jeg ikke sidde her i dag. Jeg undrer mig over hvor viden passer ind i denne traditionen; har du bestemte ideer for en tid og så udvikler de sig?

Svar: Zen Buddhisme er en direkte oplevelse. Viden er noget, som en anden person har fortalt dig; viden er tro. Du læser en bog om fysik, det er ikke videnskab. Du kan tro på hvad du har læst, eller lade være. 

Newton, se det er Zen: han blev ramt i hovedet af et æble. Det er virkelig videnskab. Det var ikke viden, men derefter fortalte han andre om det, og det blev nu til viden. 

Vi har videnskab og vi har religion og traditionelt set; videnskab er viden, religion er tro. Men faktisk er det omvendt. Religion for så vidt Zen angår, er direkte oplevelse af hvad er og hvad ikke er. 

Viden om Zen Buddhisme? Jeg tro ikke der findes noget sådant. 

For mig er det ganske som at forklare farver til en blind person: Det er ligegyldigt hvor godt du forklarer farver, en blind person vil aldrig forstå. På den anden side, hvis nu der skete et mirakel eller denne blinde person gennemgik en operation, så han pludselig kunne se, så ville alting med hensyn til farver være forståeligt. 

Så, med hensyn til såkaldt viden eller videnskab om Zen Buddhisme: Grunden til at jeg kalder dette for selvbedrag er at det er ligesom at forklare farver til en blind person. Hvis du ikke har haft oplevelsen, giver det ikke nogen mening. Du tror at det skaber mening, fordi du er i en gruppe mennesker, som er enige om at det giver mening, men det er blot en gruppe mennesker der er enige om noget. 

Fornærmer jeg dig, eller er dette klart?

I kommer her alle af forskellige grunde, men hvad vi virkelig laver her, kommer alt sammen fra at side i zendoen. Det er det, det hele drejer sig om. Så forhåbentlig, vil I når I tager herfra i morgen, have haft en trang til at "sidde ned og gøre intet" en lille stund hver dag.

12 SEPTEMBER 2007 Posted by Denko |